Den 12. maj 2010
Så er der igen gået godt og vel 1/2 års tid, siden sidste opdatering - opdatering lyder i grunden ikke godt i denne sammenhæng - her er jo ikke tale om vedligehold af en database med telefonnumre eller lign. - nej, jeg vil hellere kalde det siden sidste omgang nyheder.
Og ja, julen kom lige så pludselig som den plejer og var lige så hurtig væk igen. Men vi havde en dejlig juleferie og en god juleaften, som denne gang igen blev holdt sammen med farbror Palle. Det er alletiders at have ham med juleaften - børnene er vilde med ham og jeg tror det er gensidig - og så er der jo et par hænder ekstra til at hjælpe med at åbne, samle og afprøve de forskellige gaver, som de hver især modtager i rigelige mængder. Juledagene gik med lidt besøg i familiens skød og samvær med gode venner og naboer.
Vinteren blev jo som bekendt en voldsom størrelse i år - nok ikke siden min egen barndom kan jeg huske, der har været så meget sne så længe, som i år. For alle vores børn var det også en 1. gangs oplevelse med sne og frost gennem flere måneder og vi "led" da også den tort at sne inde et par gange, men når man først indser, at det er umuligt at komme hjemmefra, så er det jo helt ærligt meget hyggeligt. Der blev tumlet udenfor, kælket og bygget snehuler og det blev en kærkommen afveksling til de sædvanlige aktiviteter.
Kim og Meghana slår stadig deres folder i 2. klasse på Thise Friskole og har netop været på lejr i 2 dage sammen med 1. klasse. De har haft en god tur, var trætte og meget beskidte da de kom hjem, men det er netop det, der gør en god lejrtur. Den 1. marts fik de ny klasselærer - skiftede fra Lucy til Bibi - og nu hvor der er gået et par måneder, så tror jeg på, at Bibi har løftet arven efter Lucy på bedste vis. Børnene er ihvertfald glade for hende.
Ebbe fik gennemført de 10 gange gudstjenester, som præsten kræver, inden man kan blive konfirmeret her i Thise. Den 11. april holdt vi konfirmation sammen med fætter Asger og det blev en fantastisk dejlig dag med glade, overvældede og stolte konfirmander, der på hver sin måde satte sit præg på dagen. Den 12. tog Henrik og jeg med klassen til Aalborg, hvor de havde en dejlig Blå Mandag med shopping i gågaden og tivolitur. Det er nogle gode unge mennesker og vi havde absolut intet ballade eller problemer af nogen art hele dagen.
Efter nytår måtte Ebbe sige farvel til Viborg FF og talentholdet. Han fik fine ord med på vejen, men manglede lige det sidste for at kunne spille sig til en plads på holdet. Han tog det som en mand, selvom det naturligvis var en skuffelse. Nu spiller han i Skive på deres U14 og det ser ud til at være på et niveau, hvor han kan være med og han er rigtig glad for sine nye kammerater og trænerene, så det ser ud til at han er kommet videre uden "mentale" skrammer.
Mandrika nyder de sidste par måneder på Efterskolen og er allerede godt i gang med de skriftlige eksamener. Efter sommerferien starter hun på HG på Skive Handelsskole, så må vi se hvor vinden bærer hende hen i fremtiden. Hun er ikke stålsat på nogen bestemt uddannelse, men vi tror det nok skal falde på plads hen ad vejen. Vi vil ihvertfald ikke presse helt vild på lige nu, blot fastholde at hun holder sig fornuftig beskæftiget.
Forået bød også på en tur i sommerhus sammen med hele min familie, hvor vi fejrede bedstefars 70 års fødselsdag. En helt igennem vellykket tur, hvor børnene legede, svømmede og spillede på tværs af både alder og køn. Det er en Guds gave, at vi kan være sammen allesammen i så lang tid, uden der bliver sagt ét ondt ord blandt hverken børn eller voksne. Jeg tror også mine forældre nød denne weekend sammen med os allesammen.
Kalinga passer sin hverdag på CKU - nu som en ung mand på 20 år. Vi slås lidt med at huske, at man skal barberes hver dag nu - Kalinga synes selv det er lidt overdrevet, mens vi synes han hurtig kommer til at se pjusket og forsømt ud, når det glipper. Men vi øver og pludselig en dag, så er det bare endnu en rutine han har lært sig.
Tommy og jeg har det også fint. Tommy´s arbejde gennem 34 år - Roslev Trælast, Roslev - lukkede pludselig ned, men han blev heldigvis flyttet med til afdelingen i Skive og der er han ved at finde sig en hverdag nu, der minder om den han havde i Roslev. Ihvertfald hvad opgaverne angår - ellers er der vist ikke megen lighed.
Jeg sætter fortsat flueben i regnskaberne på Skive Gymnasium og det trives jef fint med. Mht. til mit helbred, så går det rigtig godt, der er kun 1 år tilbage af min kontrolperiode og så er der gået 5 år uden anmærkninger. Så kan jeg vel betragte mig selv som værende på lige fod med alle andre, hvad risikoniveau angår.
Lige nu venter vi med længsel efter lidt varme og lidt sol - men det gør I vel også??

Den 18. oktober 2009
Ja, der er efterhånden langt mellem opdateringerne på denne side, men nu vil vi da lige skrive et par ord.😉

Tommy og jeg passer jo vores arbejde - og som nogen siger, så tager det en hulens masse af ens fritid at passe et arbejde. Når det er sagt, så tror jeg vi kan sige, at vi begge er godt tilfredse med vores arbejde og ikke på nogen måde føler det mere belastende end andre mennesker gør. Jeg startede jo i et job som bogholder på Skive Gymnasium i april 2008 og det har taget sin tid at falde til der - det har forekommet mig tungt at skulle begå sig i en så akademisk verden, hvor end ikke humoren, blandt de ansatte, har kunnet leve op til min egen standard!! Oveni det, så har der været utrolig meget turbulens - eller svingdør, som det populært kaldes - blandt det administrative personale. Men nu ser det ud til, at situationen er stabiliseret og vi kan se fremad og koncentrere os om vores primære arbejdsopgaver. Og mine primære arbejdsopgaver går selvsagt på det bogholderimæssige og det har været og er stadig, meget spændende at komme i en "offentlig butik" efter 18 år i samme stol i det private erhvervsliv. Men nu synes jeg, jeg er ved at komme efter det og har efterhånden fået et nogenlunde godt overblik over årets gang på skolen og deraf følgende arbejdsopgaver osv. Så nu kan jeg godt se mig selv i den stilling i nogle år, ihvertfald.
Kim og Meghana går nu i 2. klasse på Thise Friskole og de har det virkelig godt i klassen og på skolen i det hele taget. De tager glade afsted og kommer glade hjem igen, så det er rigtig, rigtig dejligt. Meghana har det sidste års tid modtaget ekstra undervisning i dansk, da hun sakkede mere og mere bagud i læsning, stavning og skrivning. Vi har et fantastisk godt samarbejde med skolen og klasselæreren og den ekstra undervisning hun har fået - og skal blive ved med at have - begynder nu at bære frugt. Fra slet ikke at kunne læse, så mestrer hun nu "Søren og Mette" læsebøgerne fra 1. klasse og hun er bare så stolt, så stolt.
Som følge af ekstraundervisningen - 2 timer i ugen - så har hun temmelig mange lektier i dansk. Men hun klemmer på det bedste hun har lært og med enten far eller mor ved siden af, så går det faktisk meget let og hun sætter en stor ære i at have tingene i orden.
Kim har derimod så let ved det hele. Men det er heldigvis ikke en ubalance, der bringer jalousi eller andet med sig. Kim hjælper på bedste vis Meghana med det boglige, mens hun nærmest helt har taget ansvaret for madkasser, drikkedunke og gymnastiktøj, hvilket passer magelige Kim rigtig godt. Så på den måde har den ene ikke noget at lade den anden høre af.
Nu mens jeg sidder og skriver og tænker over tingene, så må jeg igen undres over, at man kan komme så godt afsted med at sammenføre børn fra næsten hele verden. F.eks. med Kim og Meghana, der først blev søskende i en alder af hhv. 4 og 5 år, kan vi se tilbage på et problemløst forløb og idag er de jo faktisk som et par tvillinger, der er meget glade for hinanden, der forsvarer og hjælper hinanden og som kan savne hinanden helt vildt. Som i sidste uge, hvor Meghana var med Frederikke i sommerhus et par dage, så finder jeg Kim i sofaen med store tårer i øjnene og grådkvalt fremstammer han "Jeg har jo ikke nogen at være sammen med, når Meghana ikke er hjemme"  Nåhhhh - det bette pus!!
Mandrika sluttede folkeskolen med 9. klasse i sommer og tager nu 10. klasse på Levring Efterskole. Er der noget, der er lykke, så er det at se sin datter blomstre i et ungdomsmiljø, som jeg tror kun findes på efterskoler. Masser af venner, masser af gensidig respekt og endnu mere af spas og ballade på den bedst tænkelige måde. Jeg er overbevist om, at hun ikke kunne runde "barneskole-årene" af på en bedre måde end det hun gør nu. I slutningen af oktober, skal vi ned på efterskolen og se hele banden opføre en musical over Kim Larsens "Midt om natten" - det glæder vi os til!!
Ebbe går i 7. klasse på Thise Friskole og er startet på konfirmandforberedelse i præstegården en gang om ugen og har været til 2 gudstjenseter allerede. Han glæder sig til at blive konfirmeret og til at holde festen sammen med fætter Asger på Sundsørehus. De to har altid været særdeles gode venner og har allerede styr på, hvordan dagen skal forløbe, hvad vi skal spise osv. Vi skal have tarteletter og tarteletter og mormors hjemmelavede lagkager, hvad der skal puttes ind der imellem er stadig under overvejelse.
Udover at være startet på konfirmandforberedelse, så er Ebbe også startet på talenttræning i fodbold hos Viborg FF. Det er helt klart lige noget for ham, han nyder hver eneste gang han er afsted, selvom han er helt mørbanket efter 2 timers træning med fuld knald på. Hans store håb er jo, at blive tilbudt en plads på holdet ved årsskiftet - nu må vi se hvor langt evnerne rækker, men vi håber på hans vegne, at de rækker til en plads på holdet.
Kalinga er i gang med andet år på CKU, hvor han ÆÆÆÆÆLSKER at være. Han er nemlig på madlavningsholdet og det må jo siges at være en af hans største interesseområder. Hver tirsdag og torsdag bliver madkassen hjemme, for de dage laver man nemlig sin egen gode mad i skolens køkken. Mandag står den på svømning, onsdag og fredag på idræt. Svømning synes han godt om, mens idræt forekommer ham at være en anelse anstrengende, så det er han ikke så vild med endda. Lige før efterårsferien afsluttede han et 6 ugers praktikforløb på Skovly, som er et "arbejdssted" for voksne udviklingshæmmede og der var han også godt tilpas med at være, så det kan være det bliver vejen frem, når skoletiden er forbi om ca. 1 1/2 år.
Så alt ialt, så trives vi hver især med hver vores gøremål, dagene flyver afsted og inden længe sidder vi igen med and og rødkål på bordet, mens det pyntede juletræ og gaverne sendes lange blikke fra 5 forventningsfulde børn og unge mennesker.

Den 5. september 2008
😮 Nå, da-da, så gik der næsten et helt år igen! Hvor tiden dog går stærkt, men jeg tolker det nu kun positivt, at vi hele har fornemmelsen af, at en uge er gået på ingen tid. Det må jo betyde, at vi har det godt og tives med vore daglige gøremål.

3. januar 2008
En dejlig lang, afslappende og hyggelig juleferie er slut og hverdagen begynder at tage form igen.
Vi har hygget os og har ærlig talt ikke lavet et stykke reelt arbejde hele julen.
Lidt bygang, lidt gæster, lidt fjernsyns-kiggeri og lidt dit og lidt dat.
De to "sidste" børn startede jo i Børnehaveklasse i august sidste år på Thise Friskole og de klarer sig fint begge to. Den af de to, jeg havde været mest bekymret for var helt klart Meghana, som helt naturligt har lidt sværere ved tingene end Kim.
Men til vores store lettelse, så ser det ud til at hun klarer sig OK. Det faglige ER svært for hende og der vil nok gå et par år, før hun er  på niveau med sin klasse, men skidt være med det. Det bedste er, at hun tilsyneladende kommer godt ud af det med sine kammerater og har nogen at lege med. Jeg havde været meget bange for at hun skulle komme til at stå alene i et hjørne og at de andre ikke ville være sammen med hende. Men helt så galt, er det heligvis ikke gået.......
Mandrika tog til gengæld det helt store spring fra Thise Friskole til Breum Folkeskole, da hun skulle begynde i 8. klasse i august sidste år. Det var ikke uden nervøsitet da tiden nærmede sig, men det har vist sig at være det allerbedste der er overgået hende i mange, mange år. Hun har smilet fra øre til øre fra dag 1 og hun har ikke fortrudt skiftet et øjeblik, selvom Thise Friskole dette år kunne tilbyde 8. klasse for første gang i skolens historie.

Kalinga, den store knægt, fylder 18 år til marts og skal begynde på voksen specialskolen "Skive-Fjord" efter næste sommerferie. Sammen med sin klasselærer, skal han i "praktik" derovre nogle dage i hver uge over en periode, så han får et indtryk af, hvad der venter ham. Det er meget vigtig for hans velbefindende, at der er nogle gode overgangsperioder, så tingene ikke sker så brat - det bryder han sig ikke så godt om.
Ebbe, 11 år, 160 cm høj og sko-størrelse nr. 43, går fortsat på Thise Friskole, nu i femte klasse og han har det vældig godt med det. Dyrker håndbold om vinteren og fodbold om sommeren. Det er vores indtryk, at håndbolden efterhånden er den sport han er mest glad for - det har ellers altid været fodbold, men det ser ud til at skifte nu.


.                                                         

Den 10.11.2008
Efter en dejlig uge i Spanien er vi nu alle "på vores pind" igen.
Billedet viser os alle - både familen Ribas og familien Storm, med undtagelse af Mandrika, der er fotograf.
Billedet er taget i Santa Creuz, hvor Immas familie har et hus, som vi besøgte en dag på turen.

Den 14. juli 2007
Der er nu næsten gået et år siden jeg sidst har skrevet her på siden - og hvilket år!!
Der er simpelthen sket så meget, så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.
Det er ikke alt, som er sket det sidste års tid, der har været smukt og dejligt - men det smukke og dejlige har der da heldigvis også været noget af.
Efter sommerferien sidste år kom vi jo hver især igang med vore daglige gøremål igen.
Jeg var begyndt på Durup Ældrecenter i plejen i april måned, så det var stadig nyt og spændende for mig at gå på arbejde der. Jeg holder meget af at være sammen med de ældre mennesker . Passe dem, passe på dem og hjælpe dem og i det hele taget nyder jeg samværet med dem. De fleste er utrolig søde menensker - deres "dumme" krop vil bare ikke mere som de vil og derfor er de så nu på plejehjemmet, så vi hjælpere kan være deres arme og ben og nogen gange også lidt deres hoved.
De store børn startede i skole og de små tog hul på det sidste år i Børnehuset. Meghana startede i efteråret på sprogskole i Skive. Det er et "før-skole" tilbud til kommunens 2-sprogede børn. Det var Børnehusets talepædagog som satte det hele i værk og selvom det har været lidt turbulent for Meghana i det daglige, så har det tydeligvis hjulpet hende meget mht. det danske sprog.
Så det gik fint for hele familien indtil oktober måned, hvor jeg ved et (heldigt) tilfælde fik konstateret nyrecancer og fik højre nyre fjernet i november. Forud for operationen gik en masse undersøgelser både mht. til spredning af kræften andre steder i kroppen, men også mht. min venstre nyres kapacitit, så man vidste om det var "forsvarligt" at overlade al renseri-arbejde til den.
Det var en slem tid - mere kan jeg såmænd ikke sige om det, men det viste sig heldigvis at venstre nyre var OK og at der ikke var tegn til spredning på det aktuelle tidspunkt, hvorfor operationen blev gennmført den 23. november.
Det var et vellykket indgreb og 2 dage efter var jeg hjemme igen og 6 uger senere var jeg på arbejde igen. SÅDAN!!
Herefter kontrolscanninger mm. hver 1/2 år i 2 år og derefter hvert hele år i op til 7 år.
De fysiske ar efter sådan en tur er i princippet det mindste af det. Den angst og frygt, som man helt naturligt får med oveni handlen, skal selvfølgelig have en berretiget plads i mit og min families liv for altid herefter - kunsten er, at få det til at fylde så lidt som muligt.
Jeg var således sygemeldt i tiden op til jul, men jeg fik ikke meget fra hånden, men så er det godt vi har en mormor og en bedstefar - de var en uvurderlig hjælp for os og især for børnene, i tiden efter min operation. Så takket være mine forældre, så tror jeg egentlig al elendigheden gik lidt hen over hovedet på børnene - og heldigvis for det!
Julen kom og vi fejrede den ganske som vi plejer - os alene, da mormor og bedstefar skulle til moster og Ole denne gang.
Nytårsaften blev holdt her sammen med de naboer vi har fået for skik at være sammen med på denne årets sidste aften - og vi havde en rigtig hyggelig aften - både for børn og voksne.
Så kom foråret og Mandrika skulle konfirmeres den 15. april i Thise kirke - samme dag som Meghana blev 7 år.
Så der blev brugt mange timer og dage på at forberede "pigernes dag".
Tommy og jeg tog en fridag og kørte til Viborg sammen med Mandrika, hvor vi skulle købe konfirmationstøj, andendags tøj og meget, meget mere. Vi havde en skøn dag sammen med vores store pige og hun fik lov til at vælge og vrage mellem alt hvad vi så - hun virkede også ganske tilfreds da vi vendte næsen hjemad igen.
Vi skulle holde festen på Sundsørehus, så der var ikke meget arbejde med den del af arrangementet. Det er skønt bare at kunne komme og gå igen på lige fod med ens gæster.
Vi havde forberedt en god dag både for konfirmanden og for fødselaren - men ligemeget hvor velforberedt man kan være, så kan der altid komme uforudsete ting til, så det måske ikke bliver, som man havde forestillet sig det skulle blive.
Og på den konto gik Mandrika's konfirmation lidt i vasken, fordi Tommy's mor - børnenes bedstemor - kom på sygehuset i ugen op til konfirmationen og vi måtte indse, at hun ihvertfald ikke kom med til festen - det var i sig selv en skuffelse for Mandrika.
Det gik så galt, at bedstemor blev meget dårlig natten til søndag den 15. og der blev ringet efter Tommy ved 2-tiden om natten og han kører selvfølgelig ud på sygehuset og kommer først hjem igen lidt over 8 om morgenen. Han fortæller at hun er stabiliseret, men at faster, Christian og Palle bliver derude og kommer således heller ikke til konfirmationen. Det går nok - vi prøver at holde fanen høj for Mandrika's skyld - hendes STORE dag må ikke blive helt ødelagt synes vi ikke. Og det går også fint i kirken og hun får en masse gaver og penge nede på Sundsørehus og vi begynder at spise, der synges sange for Mandrika - også en fra bedstemor, som fætter Johnny skulle tage med for hende - far holder tale for Mandrika. Vi hygger os egentlig meget indtil kl ca. 15, hvor faster ringer fra sygehuset og fortæller at bedstemor er stille sovet ind. Det havde vi godt nok ikke regnet med udfra - udfra, hvad der blev sagt tideligt om morgen på sygehuset og udfra at bedstemor havde spurgt om, hvad Tommy lavede dér, om han ikke havde bedre af at ligge i sin seng, når han skulle holde konfirmation næste dag. Heller ikke udfra, at hun ofte havde været dårlig det sidste halve års tid, men altid var flydt ovenpå og kommet sig hver gang.
Så det var et stort chock for os alle - lige midt i desserten!!
Og de fleste af os blev da meget kede af det og der blev grædt og Mandrika blev i særlig høj grad ked af det og slået ud. Hun tænkte, at nu fik hun ikke takket bedstemor for sangen og gaven osv., osv..
Så Mandrikas konfirmation sluttede i realiteten her midt eftermiddag, selvom vi og gæsterne blev og gennmførte resten af dagen - men det blev ikke rigtig godt.
Om aftenen, da de sidste gæster var gået kørte vi på sygehuset og fik sagt pænt farvel til bedstemor og Mandrika gav hende en buket blomster i hånden og fik sagt tak for de fine ting hun havde fået i konfirmationsgave.
ØV BØV - ikke kun fordi konfirmationen mislykkedes, men mere fordi vores bedstemor efterlader sig et stort hul i vores liv og vi savner hende næsten dagligt.
Så det skal vi også have lært at leve med. Det kan vi også godt, men jeg tror ikke savnet efter et kært menneske bliver mindre med tiden. Ting man ville fortælle, vise eller på anden måde delagtiggøre afdøde i, hober sig nærmest op - og hva' skal man stille op med det??
Vil mængden af ting og sager ikke bare vokse og vokse til evig tid??
Nå, men vi har heldigvis også oplevet noget positivt. F.eks. var vi i sommerhus på Djursland i uge 24 - præcis den uge, der startede ud med 30 grader og det holdt næsten ugen ud. Og når man tænker på, hvordan vejret har været siden, så må vi sige, at vi var ualmindelig heldige!! Vi var en dag i Djurs Sommerland, i Zoo, ved stranden m.m. og vi nød det hele i selskab med mormor og bedstefar, der besøgte os fra søndag til fredag.
Lige nu står den på "vi-skiftes-til-at-holde-ferie-for-børnenes-skyld", men det er nu også meget hyggeligt, både for den som er hjemme, men også for den, der skal på arbejde. Når man er den, der tager på arbejde, så er der lidt luksus over, bare at skulle tænke på selv at blive færdig og komme ud af døren. Der er anderledes meget mere "run" på, når vi alle skal være klar og ud af klappen om morgenen.
Til efteråret tager vi en tur til Barcelona. Dels for at se "kultur-staden", men mest for at se og besøge Jordi og Imma og pigerne Natalie og Amrutha. Det glæder vi os VILDT meget til.
Vi tager afsted den 31.10 og kommer hjem igen den 7.11.

Den 25. august 2006
Sommerferien er vel overstået og hverdagen er for alle i familien slået igang igen - og det er med slet skjult glæde jeg kan fortælle, at det har ingen været ked af. Det er et stort privilegium at være forældre til nogle børn, for hvem skolen bare altid er et godt sted at komme til. Selvom lektiemængden bliver øget lidt for hvert år der går, så er der alligevel ingen som nogensinde har buu'et efter skolen og ikke haft lyst til at komme afsted. Og de små kan godt lide at være i børnehuset med deres venner, men de er jo også begunstiget af at have en del fridage sammen med mig, når min arbejdsplan ligger med flere "hverdags-fridage" - det får jo en ende,  når de til næste sommer skal starte i BH-klasse.
Hva' så med vi to gamle???? Jo, jeg tror da også vi er meget godt tilfredse med vore gøremål udi i det erhvervsmæssige. For mit vedkommende har det sidste års tid jo budt på arbejdsskifte - fra kontor til omsorg på ældrecenter - men det bekommer mig nu meget vel indtil videre.  Og Tommy har vel været på RT i 31 år snart, så jeg formoder da, at han også er tilfreds med sit arbejde!!
Nu går høsten på hæld - og det er vi egentlig meget glade for, selvom vi ikke er landbrugere overhovedet. Men vi har jo en lille gut, der hedder Kim, som er overordenlig meget interesseret i landbrug og maskiner, traktorer m.m. Så vi har jo ligget og rallet rundt på de små veje i Salling om aftenen, for at få et glimt af en fed høstmaskine eller lignende. Og han kender dem - maskinerne og deres navne og mærker osv. - så der har ikke været den mindste lille bitte chance for at snyde ham.
Men det største skete for Kim i forgårs, hvor han var med mormor ude i marken med mad til bedstefar, som kørte korn fra mejetærskeren. Da fik han lov til at køre med Søren nogle omgange på mejetærskeren. Og i går høstede Søren lige ved siden af vores hus og kl. 7.30 skulle Kim ud og med op at køre - og han var faktisk med det meste af dagen kun afbrudt af tisse og spisepauser. Så det var en lille lykkelig, men meget beskidt dreng vi fik ind til aften. Hans egen legetøjs-maskinpark er nu stillet op i det meste af stuen og gulvet er delt i felter. I nogle felter bliver pløjet andre sået, høstet osv. og det er da meget godt, hvis bare vi andre måtte betræde gulvet alligevel.
Det har vi lidt problemer med at blive enige om.  Hvis takterne fortsætter, så er det da helt sikkert, at han bliver landmand - og han bliver endda en dygtig en af slagsen!!

Nu skulle der selvfølgelig har været et godt billede af marken, maskinen og drengen, men det har vi altså ikke - desværre. Faktisk er vi ikke særlig gode til at huske det med billederne og fotografiapparatet😮

20.  juli  2006
Så er der endnu gået nogle uger og måneder siden vi sidst har fået skrevet i vores lille dagbog. En stående kommentar - som jeg kan se går igen mange gange - er, at vi alle har det fint. Familien Storm-Sørensens "ryste-sammen-fest", der nu har varet et års tid, er ved at være slut. Projekt "udvidelse fra 6 til 7 familiemedlemmer" kan så småt erklæres for afsluttet og vellykket.
Kalinga er her i foråret startet med at komme på Egeskovhus 1 weekend i måneden.
Egeskovhus er et aflastningscenter for børn og unge udviklingshæmmede. Vi har faktisk aldrig spekuleret på, at sende Kalinga i aflastning, da han ikke er i vejen for os og vores daglige virke. Men som tiden er gået og han er blevet ældre, så har der vist sige et behov fra hans side, om at komme lidt hjemmefra og opleve noget uden at mor og far altid er med. Det er jo helt naturligt for en dreng på 16,5 år, men da Kalinga's færden i denne verden skal foregå under kontrollerede forhold, så faldt valget på Egeskovhus, som vi har hørt så meget godt om fra andre familier. Kalinga er også helt utrolig glad for at komme der og de finder altid på spændende ting at lave. Og da et ophold strækker sig fra fredag aften til mandag morgen, så er der jo tid til lidt forskellige aktiviteter for de unge. Bl.a. i Aalborg Zoo , svømmehal, loppemarked, ture i skoven osv. osv.
Ebbe og Mandrika skal have 7-8 ugers sommerferie til at gå,  inden de henholdsvis starter i  7. og 4. klasse. De bliver store og jeg må sige de har været meget, meget flinke til at være alene med hinanden nogle dage, hvor vi har skullet arbejde og de andre har været i BH og fritter. Der har også været en enkelt dag, hvor de har hentet Kim og Meghana i børnehaven og passet dem hjemme et par timer indtil Tommy havde fri. Det gik fint og det er jo en stor hjælp for os, at vi ikke skal ud at finde en barnepige-løsning for så kort tid.
Vi har været en uge på sommerferie, i en lejet sommerhus ved Søndervig. Det var i uge 27, hvor sommeren rigtig viste sig fra sin gode side. Så vi følte faktisk, vi ligeså godt kunne have ligget på en strand på en græsk ø og ikke blot ved Vesterhavet. Det var helt fantastisk dejligt og vi lavede ikke dagens gerning udover at lave mad og ligge ved stranden. - og det kunne vi godt holde til.
Efterfølgende havde vi en uge herhjemme - også med afslapning af bedste slags. Vi tog en tur til Jesper Hus sammen med alle bedsteforældrene og der havde vi en rigtig dejlig dag med godt vejr og søde børn og medgørlige bedsteforældre.
Sommeren som sådan har jo i år budt på mange skønne aftener, som er blevet brugt til at grille hjemme sammen med nogle gæster, alene eller i byen.
Og det har bare været så dejligt.

Den 22. maj 2006
Igår den 21. maj holdt vi Meghana barnedåb.
Vi kunne have gjort det for meget længe siden,
da papirerne fra Statsamtet kom rekord-hurtigt
efter vores hjemkomst fra Indien. Men af respekt
for Meghana og også for forventningens glædes
skyld, så har vi ventet, indtil vi syntes, at Meghana
kunne forstå og glæde sig over, at en barnedåb er
det samme som en lille fest, til ære for én hædersgæst -
i dette tilfælde for hende.
Det lykkes meget godt og hun har da også glædet sig
meget til at få den fine kjole på, få lov til at være med i
forberedelserne og høre fra sine søskende, at en pakke
eller to kunne komme på tale i samme forbindelse.
Så alt i alt, så har det været en god beslutning at vente med at holde barnedåben til nu, hvor Meghana kender alle i familien og har fået fornemmelse af, hvad en fest egentlig vil sige.
Dagen blev god og hun fik også en masse gaver - som adviseret af de søde søskende - men igen, som til hendes fødselsdag, så blev hun meget forlegen da pakkerne fortsatte med at "vælte ind".
I kirken gik det fint. Den eneste, der var lidt urolig, det var Kalinga. Han havde glædet sig heeeeelt vildt. Og da vi stod ved døbefonden og præsten spurgte om barnets navn, så lirrede Kalinga Meghanas fulde navn af sig, inden hverken Tommy eller jeg havde fået munden på gled. I hans ansigt kunne jeg efterfølgende læse "YES, der var da noget jeg havde styr på"
Meget fint fortsatte præsten ritualet uden slinger i valsen, blot med et lille smil på læben.
Efter kirken var vi herhjemme og havde en dejlig eftermiddag med frokost sammen med familien og de nærmeste naboer.
Da de sidste gæster var gået hjalp alle børnene med at rydde op og jeg tror næppe, at Meghanas hoved rørte puden inden Ole Lukøje havde været der.

Den 16. april 2006
Det går fortsat strygende alt sammen. Igår den 15. havde vi jo den store, store fornøjelse at kunne fejre Meghanas 6 års fødselsdag - hendes første her hos os.
Hun var selv helt bjergtaget af, at flaget var hejst for hendes skyld og blev helt forlegen ved at pakke gaver op, som om hun ikke har snakket om denne dag i evigheder og har glædet sig helt vild. Men det blev alligevel lidt voldsomt rent følelsesmæssig for hende.
Vi har holdt fælles børnefødselsdag for Meghana og Kim, som jo går i den samme gruppe i børnehaven og da deres fødselsdage ligger tæt på hinanden blev det "lige slået sammen" - det syntes de selv var mægtig morsom.
Det var en hyggelig formiddag og børnene - vores egne såvel som gæsterne -så ud til at hygge sig.
På billedet ses Meghana og Iben og Louise P. - de kommer til at gå i samme klasse til næste år, når livets første alvorlige skridt skal tages.

Den 8. februar 2006
Netop som år 2006 var slået igang, tog vi på den årlige ferietur til Skagen, hvor vi de sidste 18 år har tilbragt en uge af den danske vinter.
Det er altid dejligt at komme hjemmefra; ingen telefoner, ingen vaskemaskine eller tørretumbler, der skal startes eller tømmes, det er ren afslapning når vi er deroppe.
Men i år var det ekstra dejligt. Det var jo nemlig Meghanas første tur til Skagen sammen med os. Hvor mange vintre har vi ikke siddet og skuet ud over Vesterhavet og sagt til hinanden at  "til næste, da har vi da Meghana med". Men der skulle altså gå hele fem af slagsen førend det blev en realitet. Men det betyder jo ingenting nu - vi nyder bare, at hun er her og at hun ser ud til at trives.
Jeg tror vi har det på samme måde, som mange kvinder har det under og lige efter en fødsel, hvor alting gør satans ondt og det ikke er til at se sig ud af kniben. Men ikke så snart har hun fået barnet i armene og kommet sig en smule førend hun næsten ikke kan erindre smerterne fuldt ud.
Sådan har vi det også med Meghana - alle vore trængsler og op- og nedture er så småt ved at fortone sig ud i tågen. Men det er jo dejligt og sådan skal det også være.